Cool Stuff / Bliv månedens artist / 1000Fryd - maj 2021

Lyden af Aalborg - maj 2021

1000Fryd er en kulturel smeltedigel i hjertet af Aalborg, der byder på en bred pallette af spændende ting her i blandt biograf, øvelokale, atelier og ikke mindst et spillested. Med Troels Højgaard Sørensen i spidsen har de nu søsat et stort projekt, der skal dokumentere lyden af Aalborg. Det har vi fået en kort snak med ham om.
 
Fortæl om projektet. Hvad er det, hvordan blev det til og hvad er bevæggrunden bag?
Jeg har gjort noget tilsvarende for nogle år siden, da jeg lavede en plade udelukkende med punkbands fra Aalborg. For mig er det en fed måde at give et indblik i et miljø, som det ser ud lige nu. Jeg synes, at Aalborg ofte bliver overset i det nationale musikmiljø, og det er en skam. For vi kan noget heroppe.
 
Var det svært at udvælge bands og genrer?
Der var heldigvis kun to bands, som valgte ikke at medvirke, så processen har været rimelig nem. Selvom der er mange bands, jeg rigtigt gerne ville have på.
 
Hvad håber I, at der kommer ud af denne række udgivelser?
Jeg håber, at det vil sætte fokus på musikken i Aalborg nationalt. Derudover håber jeg også, at det vil få folk i Aalborg til at indse, hvor fedt, udfordrende og spændende musikliv vi har i Aalborg.
 
Det lyder som et fantastisk projekt. Kunne I finde på at gøre det igen engang i fremtiden?
Ja!! En part 2 må blive lavet en gang i fremtiden. Folk skal bare gøre det. Jeg har ikke patent på Aalborgs musikliv.
 
Tak fordi vi måtte spørge ind til projektet, vi håber at I har held med det hele. Hvor skal man gå hen, hvis man gerne vil vide mere om projektet, lytte til sangene og evt. købe en vinyl?
De kan finde musikken på Bandcamp
 
 
 
Disse artister og bands deltager i projektet:
Kogekunst, Christian Høgh, SKRÅT OP, Daggry, Angst, Hjalte Ross, The Devil's Tiny Chains, Sigurvin Sigurdsson, Marí, Oskar Krusell, Jonas Ringtved, Agne Pasaraviciene Quartet, KDK 3, Twelve Tone Ballads Trio, Jan Sedlák, Mill, Taagebue, Vægtløs, Dust Bugs, Grassat, Omsorg, The Courettes, Stöj Snak, Columbian Neckties, Amdis flugtplan, Strange Matter, Hard Lessons, Chavs, Fräzer, Midrange, Monkey Okay, Bogwife & Holy Dragon. https://www.1000fryd.dk https://www.facebook.com/Cafe1000Fryd
 
 
 
 
 
 
 
 
 
facebook.com/Aalborgmusikportal.AMP  | Aalborgmusikportal@gmail.com